Politiet har spærret et skovområde i Præstø af i jagten på den 30-årige kvinde og hendes 11 måneder gamle spædbarn.
Ifølge bt.dk er der en betjent til stede i området, der venligt – men bestemt – fortæller, at det ikke er muligt at gå ind i området.
Det skyldes, at politiet leder efter den 30-årige kvinde, der var gift med den mand, som ordensmagten tirsdag aften fandt død.
(Presse-fotos.dk har dog fået lov at komme med betjentene, som du kan se på den eksklusive video).
LÆS OGSÅ; Politiet med ny udmelding i Præstø-sag: Leder nu med helikopter
Spædbarnet – der også er forsvundet – er parrets fælles barn.
Skovområdet ligger seks kilometer fra den adresse, hvor familien boede.
En helikopter begyndte fredag også at deltage i arbejdet med at finde kvinden og hendes barn. Dermed leder politi og redning både til lands, til vands og fra luften.
Politiet skrev tidligere fredag på Twitter:
“I forbindelse med eftersøgningen af den 30-årige kvinde og hendes barn fortsætter vi i dag eftersøgningen vest for Præstø. Derfor vil vi være til stede med helikopter, hunde og patruljer.”