Politikaktion ved Kolding Storcenter: Derfor var politiet til stede

Tidligere søndag aften var en større politiaktion i gang foran Kolding Storcenter, nu fortæller politiet hvorfor

Årsagen til de mange patruljer fra Sydøstjyllands Politi foran Kolding Storcenter søndag aften ved indgangen til Biograftorvet og ved parkeringspladsen var, at en 26-årig mand var blevet stukket i maven med en kniv.

Han er uden for livsfare, men er bragt på hospitalet. De nærmere omstændigheder bag knivstikkeriet er ikke kendte.

Politiet efterforskede blandt andet med hundepatruljer i det afspærrede område, men kom senere frem til, at knivstikkeriet skulle være sket et andet sted i storcenteret, oplyser Sydøstjyllands Politi til JV.dk.

“Vi modtog en anmeldelse om vold og fik oplyst, at gerningsstedet skulle være omkring indgang G. Men det viste sig, at der ikke var sket noget ved den indgang, så vi ophævede hurtigt afspærringen igen,” fortæller vagtchefen til mediet.

SE OGSÅ: KØRTE SIN DYRE MERCEDES DIREKTE IND I ET TRÆ PÅ EN LIGE VEJ: POLITI OG BRANDVÆSEN PÅ STEDET

Gerningsmanden er endnu på fri fod, hvis du har oplysninger i sagen, hører Sydøstjyllands Politi meget gerne fra dig på 1-1-4.