Politiet stormede ind i boligkvarter: Far sigtet for at kidnappe 14-årig søn

Tirsdag aften er en 44-årig mand blevet anholdt i et boligkvarter i Brabrand, da politiet kom hastende med mange betjente og hundepatruljer. Onsdag eftermiddag er manden blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Manden er sigtet for unddragelse af forældremyndighed, da han forsøgte at bortføre sin 14-årige søn, som er anbragt uden for hjemmet.

Det skriver TV2 Østjylland.

– Den 44-årige forsøgte at stikke af, men blev anholdt få hundrede meter derfra, fortæller Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MOTORVEJ RAMT AF UHELD: FORLÆNGET REJSETID

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nægter sig skyldig

Det var en hundepatrulje, der fik stoppet manden i første omgang, hvorefter flere betjente fik anholdt manden med den fornødne magt.

Faren havde samlet sønnen op i Risskov mandag aften, hvorefter han var blevet meldt til politiet af vidner, som havde set drengen og faren.

Politiet efterlyste manden i sine egne systemer, da man havde en mistanke om, at sønnen vil blive ført ud af landet.

På adressen i Brabrand fandt politiet også den 44-åriges datter på 15 år.

Nu skal de sociale myndigheder kigge på, hvad man skal gøre med de to teenagere.