Politiet rykker talstærkt ud til område i Aarhus

Fredag aften er politiet rykket talstærkt ud til Aarhus-bydelen Brabrand

Der har fredag aften ved 20-tiden og frem været kaos og blå blink omkring Emmasvej i Brabrand, Aarhus, hvor Østjyllands Politi endnu er talstærkt til stede.

Presse-fotos.dks udsendte erfarer gennem vidner på stedet samt en betjent, at politiet er rykket ud til en anmeldelse om slagsmål.

På videoer, som Presse-fotos.dk er kommet i besiddelse af, ser man blandt andet flere betjente samles om en ung kvinde, der ligger ned. Det er uklart, om hun er såret, eller om hun er blevet anholdt.

På en anden video har en ung kvinde fået håndjern på, mens hun føres ind i en politibil af to betjente og efterfølgende køres væk.

“Lige nu søger politiet med hunde her over i gaderne,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.

SE OGSÅ: REKORDSTRAF I SAG OM VÆDDELØBSBANEDRAB

Redaktionen har gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen hos Østjyllands Politi, men det har endnu ikke ladet sig gøre, vi prøver fortsat.

OPDATERING

Læs opdatering i sagen her: NU IGEN: MASSIV UDRYKNING TIL KNIVSTIKKERI