Nu igen: Massiv udrykning til knivstikkeri

Østjyllands Politi er fredag aften rykket ud til Aarhus-bydelen Brabrand, hvor en 19-årig er blevet stukket ned

Kort før klokken 19 fredag har Østjyllands Politi fået en anmeldelse om knivstikkeri på Emmasvej i Brabrand.

Her er en 19-årig mand blevet stukket i baglåret med en kniv, mens han befandt sig i en bil.

“Bildøren blev hevet op og derefter stak gerningsmanden ham med en kniv. Bilen, som er gerningsstedet, har vi konfiskeret, da den skal undersøges nærmere. Gerningsmanden løb fra stedet efter knivstikkeriet, og vi har ikke fanget ham endnu,” siger vagtchef ved Østjyllands Politi Morten Hansen til Aarhus Stiftstidende.

Den 19-årige mand er blevet hastet på hospitalet, hvor han nu er indlagt efter en operation.

Han er meldt uden for livsfare.

Et stort område omkring Emmasvej har tidligere været afspærret, mens hundepatruljer afsøgte stedet, oplyser Presse-fotos.dks udsendte. Afspærringen er dog ophævet igen.

SE OGSÅ: REKORDSTRAF I SAG OM VÆDDELØBSBANEDRAB