Politiet kaldt til mulig bortførsel: Duften afslørede ‘gerningsmændene’

Sent onsdag aften modtog politiet en melding om en mulig bortførsel. Da politiet ankom til stedet ændrede sagens seriøsitet sig dog hurtigt.

Politiet meddeler på det sociale medie X, at man onsdag aften blev kaldt til en mulig bortførsel.

Her havde nogle borgere set en yngre mand blive slæbt afsted og efterfølgende bundet til en lygtepæl.

Noget, der i sagens natur kan lyde ret voldsomt – da de ankom til stedet ændrede den tanke sig dog hurtigt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Fyns Politi beretter nemlig, at ‘de grove løjer’ indebar en uundgåelig duft af kanel.

Derfor mistænkte betjentene prompte, at det ikke var en klassisk bortførsel de var blevet kaldt til.

Det drejede sig derimod om en 25-års-fødselar, der fik en omgang kanel i den anledning.

De forlod hurtigt stedet igen.

Langt værre gik det tidligere på onsdagen, hvor en person er kvæstet efter et knivstikkeri på åben gade ved et lyskryds.