Politiet frygter ung student død: ‘Det skal I ikke gøre’

En 20-årig student frygtes omkommet i en drukneulykke. En massiv eftersøgning har endnu ikke bragt myndighederne nærmere den unge mand, men nu kommer politiet med en klar opfordring til borgere

Det er en panisk stemning, der siden natten til lørdag omkring klokken 2 har befundet sig i Viborg, efter en 20-årig mandlig student er forsvundet.

Den unge mand begav sig sammen med to kammerater ud på Nørresø i hver deres kajak for at sejle tværs over den dybe sø, men det var kun de to venner, der kom til den anden bred.

Siden har ingen set eller hørt fra den 20-årige student.

En massiv eftersøgning med blandt andet helikopter, både, overfladesvømmere og hunde har siden natten til lørdag pågået, og søndag formiddag er Midt- og Vestjyllands Politi ude med en klar opfordring til områdets beboere.

‘Politiet fortsætter i dag eftersøgningen af den 20 årige savnede person på Nørresø. I den forbindelse henstiller politiet til at man undlader at sejle på søen, da det kan forstyrre eftersøgningen,’ lyder det fra politiet på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Forsvaret deltager også i eftersøgningen af den 20-årige student

Midt- og Vestjyllands Politi besluttede at indstille eftersøgningen af den unge mand lørdag ved 21-tiden. Det skete efter en dag, hvor man ikke havde fundet nogen af studentens ejendele men til genglæd to tomme kajakker i søen.

Sidst på dagen begyndte man efter koordinering med Viborg Kommune at trække fiskenet henover bunden på søen.

Vagtchef ved politikredsen Lars Even bekræfter også denne morgen, at eftersøgningen forventes at forsætte søndag.

“Vi laver et nyt søg med helikopter op ad formiddagen og prøver at tage et søg på søen med vandsøgshunde, som skal forsøge at få fært,” siger vagtchef Lars Even til TV Midtvest.

Myndighederne har ikke tænkt sig at søge efter den 20-årige student på land medmindre, helikopteren finder noget af interesse.

Presse-fotos.dk følger sagen …

En efterlysningen af den 20-årige student florerer på de sociale medier og viser en by i panik. Du kan se efterlysningen og billedet af ham her.