Politiet foretager massiv hastighedskontrol

Illustrationsfoto

Fredag meldte politiet ud, at man ville indlede dette års såkaldte Speedmarathon, hvor der hele ugen vil blive sendt fotovogne ud til specifikke strækninger

Det første døgn af årets Speedmarathon, som politiet selv kalder det, blev en sand bøderegn over danske bilister.

I løbet af fredagens 24 timer blev hele 171 bilister blitzet af de udsendte fotovogne herunder 28 klip og tre betinget frakendelser af kørekortet.

‘Hastigheder målt op til hele 145 kilometer i timen i en 80 zone,’ lyder det i opgørelsen fra politiet.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der står får den øgede fokus på hastighedskontroller fra fredag og i den kommende uge.

Kampagnen har politiet altså valgt at kalde Speedmarathon 24.

‘Her har vi specielt fokus på hastighedsmålinger på udvalgte uheldsramte landevejstrækninger. Så sænk farten og lad os alle komme sikkert frem,’ oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med det første døgn.

I løbet af den kommende uge vil politiet have forskellige fokus på hastighedskontrollerne.

Politiet har lørdag morgen meldt ud, at man har opstartet en eftersøgning af en ung mand, der er forsvundet i nat. Ingen ved i skrivende stund, hvad der er sket med ham.