03. jul. 2022 - 21:31

Politiet: Flere er dræbt – 22-årig anholdt



Københavns Politi bekræftede søndag aften, at der er flere dræbte efter skudaktionen i indkøbscentret Field’s på Amager ved København.

“Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke afvise, at det kan være terror. Efterforskningen tilgår stadig,” sagde chefpolitiinspektør Søren Thomassen på et pressemøde søndag aften.

Hvor mange dræbte, der er tale om, kan politiet ikke sige på nuværende tidspunkt. Der er også adskillige tilskadekomne.

Skyderiet fandt sted flere steder i indkøbscentret.

SE OGSÅ: BLOD, SVED OG TÅRER: STORT GALLERI AF HIDTIL USETE BILLEDER FRA FIELD’S-ANGREBET

Søren Thomassen oplyste, at der en anholdt en person. Det er en 22-årig etnisk dansker. Men politiet kan ikke afvise, at der er flere gerningsmænd.

“Indtil at vi er helt sikre, at der kun er en gerningsmand, så kører vi på højeste niveau,” sagde Søren Thomassen.