En mand blev natten til lørdag anholdt for ulovlig våbenbesiddelse efter en politiaktion.
Politiet fandt under aktionen manden i besiddelse af en pistol.
Aktionen fandt sted på Retortvej i Valby, og der var både almindelige politipatruljer og hundepatruljer til stede.
LÆS OGSÅ: Anholdt for vold i København
Politiet ransagede ved aktionen også en bil på den nærliggende Værkstedsvej.
“Den anholdte bliver fremstillet i dommervagten netop nu,” fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til presse-fotos.dk lørdag middag.
Politiet vil begære den anholdte varetægtsfængslet.