Torsdag aften er der sket en alvorligt ulykke, hvor en politibil og en personbil er kørt sammen.
Politibilen kom kørende i høj fart og var i udrykning, da den pludselig skulle undvige personbilen, men endte med at ramme bilen, køre tværs over cykelstien og ramme et træ og en bænk.
Ulykken gjorde, at Nordre Fasanvej blev spærret og redningsmandskabet hastede til stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu kan politiet komme med flere detaljer omkring de involveredes tilstand efter ulykken.
Redningsmandskabet har tilset bilisten og de involverede betjente, men der har ikke været tale om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.
Det oplyser Københavns Politi til TV 2.
Vejen har været spærret i længere tid, men der er nu åbnet helt op.