Natten til fredag har politiet været til stede i forbindelse med en hændelse på motel i Albertslund.
Natten til fredag har politifolk fra Københavns Vestegns politi været til stede på Wittrup Motel i Albertslund. Her har de arbejdet på et værelse, hvor et vindue ind til rummet var knust. Ligeledes har de vist interesse for en sølvfarvet Mercedes SUV på stedet.
Også i Klovtoftekrydset i Taastrup har betjente været til stede, og her fortæller vidner at en anholdt person lå på jorden iført håndjern.
Hvad sagen handler om og om de to episoder har sammenhæng er fredag morgen uvist for redaktionen på presse-fotos.dk.