Politiet er rykket talstærkt ud til en adresse på Amager efter en anmeldelse om, at en mand gik rundt i området med et skydevåben.
‘Politiet er massivt tilstede i Kastrup grundet flere anmeldelser om mand med skydevåben,’ indleder Københavns Politi sit opslag på det sociale medie X.
Billeder fra stedet vidner om et massivt politiopbud.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-1291-1024x684.png)
En person er blevet anholdt på stedet med en luftpistol og et luftgevær, oplyser Martin Kajberg, som er vagtchef hos Københavns Politi til Ritzau.
Personen blev anholdt på Kastrups Vænge i Kastrup.
Ingen er kommet til skade, understreger politiet i opslaget.
De er fortsat massivt til stede i området, og de vil gerne høre fra dig, hvis du har set eller hørt noget i forbindelse med episoden.
De kan kontaktes på 1-1-4.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-1290-1024x684.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-1292-1024x684.png)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/07/image-1293-1024x684.png)