Tre mænd er for nyligt blevet sigtet i en sag om mulig gruppevoldtægt. Det skulle have fundet sted på en adresse i Aarhus, hvor kvinden var gået med de tre formodede gerningsmænd op i en lejlighed.
Da sigtelsen fandt sted, oplyste politiet til den fremmødte presse, at de formodede gerningsmænd var “ikke-etnisk danske”. kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, mener ikke at den oplysning skulle have været meldt ud.
Det var en fejl, at politiet viderbragte oplysninger om etniciteten på de tre formodede gerningsmænd i en meget omtalt sag om en gruppevoldtægt, skriver Jakob Christiansen i en mail til Journalisten.
Sagen har skabt stor røre, efter at det kom frem hvordan den 37-årige skulle have været udsat for gruppevoldtægt og frihedsberøvelse igennem 6 timer i lejligheden.
Folket efterspørger nationaliteten
Mange danskere har efterspurgt oplysninger omkring etniciteten på de formodede gerningsmænd, særligt på det sociale medie X, er der blevet erfterlyst flere oplysninger i sagen. B.T. udkom med artiklen søndag, hvor de beskriver, hvordan politiet har oplyst, at der er tale om tre “ikke etnisk danske” personer.
Oplysningen fik mange andre medier til at gribe historien, og blandt andet Ekstra Bladet kunne referere fra grundlovsforhøret. Her videregav de oplysninger omkring de formodede gerningsmænd, og hvordan de ‘var klædt i kliklapper og havde kruset, krøllet hår og antydningen af skæg.
Det mest rammende må dog have været oplysningen om, hvordan der var en tolk til stede, som skulle oversætte fra dansk til tigrinya, der er et sprog, som tales i Eritrea.
Skulle ikke have været bragt
Oplysninger omkring deres etniciteter skulle politiet dog aldrig have givet videre, hvis man spørger dem selv.
Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi skriver, at politiet har ”klare retningslinjer” for, hvornår de viderebringer oplysninger til pressen om etnicitet. Og det gør de kun, hvis etniciteten har ”særskilt betydning for sagen”.
”Det havde det ikke her, og derfor var det en fejl, at vagtchefen svarede en journalist fra B.T., der spurgte ind til, om gerningsmændene var etnisk danske,” lyder det i mailen.
Han tilføjer, at politiet ikke har nævnt etnicitet efterfølgende i deres kommunikation, og at de har fremhævet deres retningslinjer internt i huset.
Nummer ét i verden er netop blevet taget i doping. Han slipper dog for straf. Læs hvorfor her.