Politi anholder tørstig tyv

Nordjyllands Politi måtte ud og hente tre flasker rødvin, 12 tonic og en transportkasse, som var blevet stjålet fra en vinkælder i Løkkegade i Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.

Gerningsmanden var kommet ind ad et vindue, som han havde smadret for at kunne få alle tingene ud.

Derfor kom politiet ud til en knust rude og nogle tomme hylder natten til onsdag.

Men det lader til, at det er gået lidt for hurtigt ud ad vinduet igen. Den knuste rude havde fået fat på noget af mandens hud, som var blevet stukket af det knuste glas. Blodet var spildt ned på fortovet, da politiet gik på jagt efter spor fra indbruddet.

Derfor blev det noget af en nem opgave at opsnuse, hvem den tørstige tyv var, og dermed køre ud til ham. Tyven var dog ikke så tørstig alligevel for han havde ikke nået at åbne nogen af de varer, der var blevet taget fra Løkkegade. Så tyven blev anholdt og de våde varer blev leveret tilbage til rette ejer.