Person stærkt forbrændt efter voldsom brand: Fløjet til Rigshospitalet

En mand måtte mandag eftermiddag flyves på Rigshospitalet i København i helikopter efter en voldsom brand i Karise syd for Køge.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 15.32. Der var tale om en brand i køkkenet. To personer blev reddet ud af huset på trods af en del røg. I første omgang rekvirerede politiet en ambulance til husets ejer – en 79-årig mand – men redningspersonalet fandt det efterfølgende nødvendigt at rekvirere en helikopter, som flyver til Rigshospitalet på grund af røg- og brandskader, hos husets ejer” siger vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til presse-fotos.dk

Presse-fotos.dk er vidende om, at ambulancen og helikopteren er rekvireret skyldes, at husets ejer er voldsomt forbrændt på kroppen.

Politiet har ikke oplysninger om den anden persons tilstand, men den er umiddelbart vurderet ikke nær så alvorlig.

Hverken politi eller brandvæsen har endnu fastlagt brandårsagen.

Både brandvæsen, redningsmandskab og politi arbejdede sent mandag eftermiddag stadig ved ejendommen, som ligger på Spjellerupvej i Karise.

“Men det er ikke en stærkt befærdet vej, så det skaber ikke gener for trafikken,” oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.