Pas på! Vildt syn på motorvej

Politiet er her på vej ud mod stedet, hvor fårene er

Politiet er på vej til motorvejen mellem Slagelse og Sorø, hvor 20 får går rundt i nødsporet

20 får har forvildet sig ud på motorvejen mellem Slagelse og Sorø i østlig retning.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.

– Lige nu går de i nødsporet.

– Politiet er på vej, men bilisterne anbefales at køre forsigtigt i området mellem afkørsel 37 og 38, skriver politiet videre.

Der er ingen meldinger om, at nogen får skulle være påkørt, oplyser Lars Denholt, der er vagtchef i politikredsen.

– Vi ved, hvilket mark de har rendt rundt på – nu skal vi bare lige finde ud af, hvem der ejer dem, så vi kan få dem til at kontrollere indhegningerne og få de stakkels får ind på den rigtige side af indhegningen, så de ikke løber ud igen, siger vagtchefen.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking