Pædofil! Simon Spies Plads i Helsingør udsat for hærværk

Mandag er der begået hærværk på Simon Spies Plads mod et maleri af selvsamme

’Pædofil!’

Ordet taler sit tydelige sprog og står mandag eftermiddag malet i blokbogstaver over Danmarks ukronede rejsekonge Simon Spies.

Hærværket er begået tidligere på dagen på Simon Spies Plads i Helsingør og viser tydeligt en utilfredshed, der er mod afdøde Spies.

Simon Spies Plads i Helsingør har siden DRs dokumentar Spies og morgenbolledamerne, der udkom i august, dannet ramme om stor polemik.

Debatten blev så kraftig, at Helsingør Kommune har overvejet at ændre navnet på pladsen.

Derfor gjorde kommunen det muligt for byens borgere at komme med forslag til et nyt navn til stedet.

I sidste uge stod det dog klart, at borgerne måske alligevel ikke ønsker, at pladsen skal ændre navn. I hvert fald viser over 1.000 af 1.398 borgerhenvendelser, at navnet Simon Spies Plads skal beholdes. Det skriver TV 2 på baggrund af en aktindsigt.

’Der er ikke belæg for at ændre navnet. Så skulle mange andre pladser også ændre navn, hvis det beror på de pågældendes gøren og laden i deres livscyklus,’ skriver en person i en borgerhenvendelse.

SE OGSÅ: MIN SEKS MÅNEDER GAMLE DATTER BLEV BEHANDLET AF EN FALSK LÆGE: HVORDAN KAN HAN LÆSE MEDICIN NU?

Cirka 250 af henvendelserne peger på navnet Svingelport eller Svingelport Plads, oplyser TV 2.