Oktoberfest i Aarhus: Fri ølbar og sjove aktiviteter

Illustrationsfoto.
Illustrationsfoto.

Markedshallen forvandles til en festlig oase med tyrolermusik, tyske ølklassikere og aktiviteter, når Aarhus skyder Oktoberfesten i gang.

Fredag den 11. oktober bliver Markedshallen i Aarhus forvandlet til en festlig oase af bayersk stemning. Oktoberfesten finder sted, og der er skruet op for tyrolerstemningen med fri ølbar og sjove aktiviteter.

Det skriver migogAarhus.

I år kan man tilmed starte festlighederne til vands med Aarhus Havnerundfart.

De inviterer nemlig gæsterne ombord på skibet Havternen klokken 18, hvor man har mulighed for at nyde en 1 time og 10 minutters udsigt over Aarhus Ø.

Ombord på Havternen kan man købe kolde fadøl og snacks, inden skibet sejler videre til Markedshallen. Prisen for både sejltur og fri ølbar i fire timer samt live tyroler-underholdning er på 450 kroner per person.

Billetterne kan købes her.

Til selve Markedshallen i Aarhus vil man uden besvær kunne nyde tyske klassikere som pilsner, Erdinger og alkoholfri øl. Gæster, der ønsker det fulde Oktoberfest-setup, kan købe et ølkort til 300 kroner.

Dette sikrer fri adgang til ølbaren i fire timer og reserverede pladser ved langbordene. Med ølkortet er der tilmed tilbud på Jägerbombs.

Derudover vil der i løbet af dagen være klassiske Oktoberfest-aktiviteter, som blandt andet sømblok og beerpong.

Du kan læse mere om oktoberfesten i Aarhus og købe billetter her.

Populær ølbar i København lukker: Overså brev fra e-boks.

ONP.