Øl har været fast inventar i de gamle apotekslokaler i et halvt århundrede. Nu fejrer Blågårds Apotek milepælen med gigantisk jubilæumsfest.
Et halvt århundrede (med øl og gode tider).
Så længe er der gået, siden de gamle apotekslokaler på Blågården åbnede det første værtshus. Nu har 50 år passeret, og i den anledning afholdes der jubilæumsfest på Nørrebro.
Hele København er inviteret til at fejre den helt særlige milepæl og ikke mindst hele Blågårdens krofatter, Hans Nielsen.
Det var Hans Nielsen, der i sin tid var arkitekten bag Krotekets historie. Han skabte det vi i dag kender som Blågårds Apotek i hjertet af Nørrebro.
Jubilæumsfesten strækker sig over en weekend. Hen over dagene bliver der præsenteret en unik jubilæumsøl i samarbejde med To Øl.
Foruden kolde bajere vil der også være musik på programmet, som spiller ind på Apotekets rige historie og betydning for Nørrenbro.
Underholdningen vil tage udgangspunkt i lokalsamfundets mangfoldig kultur gennem 50 år og byder alle befolkningsgrupper velkommen.
Om du er født og opvokset på Nørrebro eller først lige har stiftet bekendtskab med bydelen i København, spiller ingen rolle.
Det eneste det kræver er, at du blot skal dukke op og bidrage til den gode stemning – med eller uden øl.
Du kan læse mere om festlighederne i forbindelse med jubilæet her.
Jubilæumsweekenden på Blågårds Apotek finder sted fredag i hjertet af Nørrebro på Blågårds Plads den 30. august og løber frem til søndag den 1. september.
Læs også: I weekenden går det løs! Du kan spare hele 50 % på biografbilletter i anledning af festen.