Dyreelskere må i november se efter alternativer når Odense ZOO lukker flere dage i måneden. Det er dog på en ganske hyggelig baggrund, at haven holder lukket.
1.000.000 julelys fordelt over 33 kilometer kæder gør, at Odense ZOO må holde lukket i november.
Anledningen skyldes naturligvis det største årlige event i haven – nemlig julen.
Udover de mange julelys bliver der også lavet et gaveværksted, hvor børn og barnlige sjæle kan møde ingen andre end julemanden.
Odense ZOO får derudover masser af juleboder.
Derfor bliver zooen også lukket ned flere dage i november.
Så hvis du planlægger at tage et smut forbi i perioden mandag den 18. til og med torsdag den 21. november, må du hellere lave andre planer.
Det oplyser Fyens Stiftstidende.
Nisseshow og julemysterier
Som sædvanligt kan juleglade gæster følge med i Odense ZOO-nissernes julekalender, hver dag i december.
Til og med den 24. naturligvis.
‘Zoofus og Zoofie – Mysteriet i julemandens værksted’, kan ses på Odense ZOO’s Youtube-kanal.
Efter de fire dages nedlukning genåbner haven fredag den 22. november klokken 16.00.
Fra denne dag, og til og med den 15. december, kan man oplevede juleprogrammet hver fredag klokken 16-20.
Derudover kører det også hver lørdag og søndag klokken 14-20. Her åbner Odense ZOO klokken 09.00.
Fra den 20. til og med den 23. december, kan man opleve juleprogrammet hver dag fra klokken 14-20.
På selve juleaftensdag, altså den 24. december, har haven åbent fra 9-14, hvor man kan julehygge til juleprogrammet fra åbning til lukning.
Havens historie
Odense ZOO åbnede første gang Store Bededag 1930. Havens daværende direktør, Christian Jensen, havde i en årrække opdrættet fasaner, høns og duer i sin baghave. Interessen for hans dyr var meget stor, og han besluttede sig for at prøve at åbne en dyrehave, som det dengang blev kaldt. De første dyr i haven var to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr, et antal skader samt nogle marsvin. Den første dag havde Odense Dyrehave et imponerende besøgstal på ikke mindre end 5620 gæster. Selv sammenlignet med besøgstallet i dag er det et imponerende tal. I 1933 omdannedes haven til et aktieselskab og kom nu til at hedde Odense Zoo.