Nye parkeringsregler trådt i kraft: Så dyrt bliver det

Parkeringsregler

Nu skal du til at finde penge frem for at parkere – det er ikke længere gratis.

Betalingsparkering, beboerlicenser og parkeringsafgifter har i den grad fyldt kommunernes kasser. Sidste år rundede parkeringsindtægterne en ny rekord med hele 1.081.070.247 kroner, viser FDM’s opgørelse over kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Af de mere end én milliard kroner kommer cirka 792 millioner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens 289 millioner stammer fra selve parkeringsafgifterne. På ti år er kommunernes samlede parkeringsindtægter steget med næsten 300 millioner kroner.

Og der er mere på vej. I 2025 vil københavnske bilister få en ny parkeringsregning, da gratis søndagsparkering snart bliver en saga blot.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto fra en lidt uheldig parkering.

Fra det år vil beboerlicenser for elbiler koste 1.200 kroner om året, mens dem med benzinbiler med lavt brændstofforbrug skal betale 1.800 kroner årligt, ifølge TV 2 Kosmopol. Denne ændring er besluttet af et flertal i Borgerrepræsentationen ifølge Berlingske.

Parkeringspriserne stiger også generelt i hovedstaden. Den røde zone, som i dag koster 43 kroner i timen, vil snart være gældende for alle zoner. Den grønne zone, der tidligere kostede 25 kroner, vil fremover koste det samme som den røde, mens den blå zone går fra 16 til 25 kroner, og den gule zone stiger fra 12 til 16 kroner i timen.

Det betyder, at det bliver dyrere at parkere i København, uanset hvor man vælger at stille bilen.

Overborgmester Lars Weiss (S) understreger, at de nye takster ikke blot skal fylde kommunens kasser, men primært skal regulere trafikken i København. “Vi justerer parkeringsreglerne for at ændre adfærden hos både københavnere og besøgende,” forklarer han.

Selvom 525 offentlige parkeringspladser på gaden vil blive fjernet for at gøre plads til nye grønne byrum, er der også lyspunkter. Der er afsat midler til at skabe 2.100 nye parkeringspladser i private anlæg.

En person har mistet livet på en ellers rolig villavej, hvor der er sket en massiv udrykning til. Teknikere arbejder på stedet for at fastslå årsagen.

ONP