Ny film med Sidse Babett Knudsen imponerer anmelderne

Illustrationsfoto.

Sidse Babett Knudsen imponerer med en mageløs præstation i ny film. Læs anmeldelserne og opdag hvorfor kritikerne er begejstrede.

Skuespilleren er aktuel med en ny film, og den bliver rost til skyerne.

Berlingskes filmanmelder, Thomas Brunstrøm, lovpriser filmen og ikke mindst den stærke skuespilpræstation.

‘Når man tænker på, hvor mange film Sidse Babett Knudsen laver i udlandet efterhånden, er det lige før, vi allesammen skal bukke og sige tak, når hun vender hjem til fædrelandet for at medvirke i noget. For hun er mageløst god,’ skriver Brunstrøm og kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Også Jyllands-Postens anmelder, Freja Dam, er begejstret for filmen og imponeret over Sidse Babett Knudsens præstation.

‘De modstridende følelser kommunikerer Sidse Babett Knudsen uden et ord. Man er aldrig sikker på, hvor man har hende, samtidig med at man forstår hendes sorg og indædthed fuldt ud,’ skriver Freja Dam, der ligeledes kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Sidse Babett Knudsen i rollen som fængselsbetjent

Skuespilleren er aktuel med filmen Vogter, hvor hun indtager hovedrollen som fængselsbetjent.

I filmen møder hun i rollen som Eva den unge indsatte mand Mikkel i fængslet. Han er dømt for drabet på hendes søn.

Politikens filmanmelder, Nanna Frank Rasmussen, er også ude med rosende ord om filmen og fremhæver Sidste Babett Knudsens ‘fremragende’ optræden.

‘Eva bliver fremragende spillet af Sidse Babett Knudsen med kantet desperation. Hun får gedigent modspil af Sebastian Bull, der spiller den farlige indsatte Mikkel, som Eva har et regnskab at gøre op med,’ skriver Nanna Frank Rasmussen.

Derudover hæfter Nanna Frank Rasmussen sig ved, at instruktør Gustav Möller har forsøgt at give filmen et kunstnerisk udtryk.

Filmen bliver nemlig skydt i formatet 4:3, der beskriver forholdet mellem bredde og højde på billedet.

‘Men spørgsmålet melder sig: Er alting for fermt skrevet og lavet i “Vogter”? Eller er det ganske enkelt bare elegant lavet? På godt og ondt føler man sig tryg i hænderne på Gustav Möller og hans hold,’ konstaterer Nanna Frank Rasmussen.

Vogter har premiere i biografen torsdag.

Susanne Bier høster også strålende anmeldelser for sin netflix-serie.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking