Netto evakueret: Kunder bliver tilset af læge

En Netto-forretning er netop blevet evakueret, og ansatte samt kunder bliver tilset af en lægebil og ambulancereddere

Onsdag klokken 15.41 har Nordsjællands Politi modtaget en anmeldelse om gaslugt i en Netto, der ligger i Dronningmølle.

Derfor er både brandvæsen, politi, en lægebil og ambulance rykket ud til stedet, hvor man er i gang med at tilse kunder og ansatte.

“Man er i gang med at undersøge, hvad der er sket. Der har været en kølemontør tidligere på dagen, så man mistænker, at det kan være kølervæske,” lyder det fra vagtchefen hos brandvæsenet Brand & Redning til B.T..

Redningsmandskabet har endnu ikke kunne konstatere gas i butikken.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade, men kunder og ansatte er fortsat i gang med at blive tilset.

Nordsjællands Politi har kort før klokken 18.00 forladt Netto-butikken, men brandvæsenet og ambulancetjenesten er stadig til stede.

I en anden voldsom sag på de danske motorveje er en skraldebil onsdag middag pløjet gennem et autoværn og ligger nu smadret nede i grøften. Det har sendt en større udrykning afsted mod stedet.

Illustrationsfoto