Mystisk politiaktion på Amager

Flere mennesker spærrede formentlig onsdag morgen øjnene op, da politiet pludselig var talstærkt til stede i et kolonihaveområde på Amager

Hunde, civilklædt politi og betjente i uniform vrimlede onsdag morgen lidt efter klokken 6.00 frem på Anemonevej i Haveforeningen Ny Nordre Eng i Dragør.

SE OGSÅ: DOMMER HAR NU TRUFFET AFGØRELSE OM FIELD’S-GEVÆRMAND

På vejen ligger der kolonihaver, og et enkelt af dem havde Københavns Politi særligt fokus på.

”Jeg har ikke hørt noget tumult, jeg tror ikke, der var nogen hjemme. Det er mit gæt,” fortæller Presse-fotos.dks mand på stedet.

Københavns Politi arbejdede på stedet i to timer og kørte derfra omkring klokken 8.00. Hvad de lavede på adressen er lige nu et stort spørgsmålstegn.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen hos Københavns Politi, men han henviser til kredsens presseafdeling.

Efter flere henvendelser hertil har Presse-fotos.dk endnu ikke kunne opstøve et svar på, hvad politiet skulle på adressen.

Men som billederne bevidner, har det været noget på færde.

SE OGS: BLOD, SVED OG TÅRER: STORT GALLERI AF HIDTIL USETE BILLEDER FRA FIELD’S-ANGREBET

Københavns Politis presseafdeling har garanteret Presse-fotos.dk at undersøge sagen nærmere og vende tilbage så hurtigt som muligt.

Presse-fotos.dk følger sagen …