Mor holdt sin treårige datter fanget i skuffe hele livet

I England har en særdeles absurd sag udspillet sig. En treårig har levet hele sit liv i en skuffe.

En decideret ubehagelig sag har nået et punktum.

En mor er blevet dømt for at holde sin treårige datter fanget i et meget lille rum.

Der har været tale om en skuffe, hvor den treårige altså har været fanget hele livet.

Pigen kunne hverken gå, tale eller smile, da myndighederne fandt hende, skriver mediet.

Det skriver The Guardian.

Sagen har udspillet sig i London.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det var denne skuffe, pigen lå i. Foto: Cheshire police

Politiet beskriver, at den lille pige har været uden opsyn i skuffen, mens moren har været på arbejde, og i et tilfælde også fuldstændig alene, mens moren har fejret jul med sine forældre.

Moren står nu til syv års fængsel.

Hele sagen blev oprullet efter en mandlig bekendt, der fandt den lille pige, da han benyttede sig af morens toilet, der ligesom skuffen lå på 1. sal. Han hørte babylyde, og det fik ham heldigvis til at reagere.

En erklæring læst op for retten af den socialrådgiver, der først ankom til stedet, sagde: “Jeg blev taget på sengen af det, jeg så, og blev ekstremt chokeret over at se en baby kigge op på mig, mens hun sad i en divanskuffe. [Babyen] stirrede på mig og vippede frem og tilbage (red. oversat)”

“Jeg kiggede på hendes mor og spurgte: ‘Er det her, du opbevarer hende?’ Moderen svarede helt roligt: ‘Ja, i skuffen.’ Jeg var chokeret over, at moderen ikke viste nogen følelser og virkede helt ligeglad med situationen (red. oversat)”

“Jeg spurgte, om der havde været andre, der havde set [barnet]? Moren sagde: ‘Nej’. Det blev en overvældende rædsel, at jeg nok var det eneste andet ansigt [pigen] havde set, udover hendes mors (red. oversat)”

En sammenstyrtet silo sender lige nu beredskabet på heftigt arbejde. Flere end tyve beredskabskørtøjer er kaldt til stedet og to helikoptere er sendt i luften. Der er tale om flere tilskadekomne, og politiet kalder det en ‘alvorlig arbejdsulykke’.