Flere borgere har gjort uhyggelige fund på en offentlig, dansk strand, hvor menneskeknogler skyller op på land
“Det er lidt uhyggeligt.”
Sådan lyder det fra borgeren Georg Larsen, der fortæller til TV 2 Nord, at han flere gange har oplevet at finde menneskeknogler på en lokal strand.
Og der er faktisk en helt særlig årsag til, at danskere finder menneskesknoglerne.
I 2008 begyndte man at fjerne Mårup Kirke vest for Hjørring mursten efter mursten, fordi der var risiko for, at den gamle kirke fra middelalderen ville ende med at skride i vandet, da den stod tæt på skrænten.
Men til trods for, at man fjernede murstenene til kirken – så bestod kirkegården altså.
Det betyder, at når havet lidt efter lidt æder sig ind i den nordjyske klint, så dukker der sommetider menneskeknogler op ved stranden.
De knogler stammer fra personer, som var begravet på den pågældende kirkegård.
Knoglerne, der bliver fundet på stranden, bliver ofte afleveret og gravet ned igen på Lønstrup Kirke, som ligger tæt på Mårup Kirke.
Det fortæller graver ved Lønstrup Kirke Laila Hyldgaard Tronsen til TV 2 Nord.
“Det er rart, at knoglerne bliver afleveret, så de kan blive genbegravet med værdighed,” lyder det.
Derfor opfordrer Laila Hyldgaard Tronsen også til, at man samler eventuelt fundne knogler op og afleverer dem til Lønstrup Kirke.
Mårup Kirke lå ved kystskrænten mellem Lønstrup og Løkken i Nordjylland og blev bygget i starten af 1200-tallet. Den sidste mursten blev fjernet i 2015.