Melding: Brand bryder ud hos Arla

Brandvæsenet er rykket ud til meldinger om brand hos den danske mejerigigant Arla. Brandfolk bevæger sig nu rundt på bygningen

Tirsdag aften omkring klokken 20.30 er Sydøstjyllands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Lindegade i Chirstiansfeld, der ligger mellem Kolding og Haderselv.

Her er beredskabet rykket ud i mindst seks udrykningskøretøjer i forbindelse med meldinger om brand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet og politet er fremme

Fremme på stedet oplyser Pressse-fotos.dks udsendte, at det er Arlas bygninger, som udrykningen er sket til.

“Der har været brand i Arla. Brandfolk går oppe på taget og undersøger bygningen, men der er ikke umiddelbart synlige flammer eller røg set ude fra,” siger vores udsendte.

Billeder fra stedet viser samtidig, at brandslanger er trukket ind hos Arla.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring branden, men den har ikke fået fat i større dele af bygningen.

Der er heller ikke meldinger om personskade.

Samme dag er en anden bilist kommet helt galt afsted. En ung mand er braget ind i et mindesmærke i København i en stjålet BMW.