De Olympiske Lege trækker alverdens stjerner til Paris. Mange stjerner betyder også mange store egoer, og tidligt fredag morgen blev et af disse anholdt og varetægtsfængslet.
En stor amerikansk rapper blev fredag morgen klokken 05.00 anholdt på Four Seasons Hotel George V, i det 8. arrondissement i Paris.
Anholdelsen skete på baggrund af voldshandligner mod hans egen livvagt. Det melder det franske medie Valeurs Actuelles.
“Der udbrød et slagsmål mellem de to mænd klokken 05.00 på hotellet, der ligger et stenkast fra Champs-Élysées. Rapperen var fuld,” oplyser en politikilde til Valeurs Actuelles.
‘Goosebumps’ rapperen Travis Scott blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet af politiet.
Der er ikke nogen melding om, hvorvidt hverken Travis Scott eller hans livvagt er kommet til skade.
Han har tidligere været set offentligt under De Olympiske Lege, hvor man torsdag aften kunne se ham til mændenes semifinalekamp i basketball. Her kvalificerede USA sig til finalen efter en sejr på 91-95 mod Serbien.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tidligere har Travis Scott, med det borgerlige navn Jacques Bermon Webster II, dannet par med Kylie Jenner. Det tidligere par har de to børn Stormi og Aire sammen.