Medina samarbejder med stjernerapper

Arkivfoto.

Medina har gang i et samarbejde med en stjernerapper. Det annoncerede det danske popikon selv på det sociale medie Instagram.

Er du inkarneret Medina-fan, kan du se frem til en ganske særlig nyhed. Det danske popikon har netop bekræftet et samarbejde med en af de helt store stjernerappere på den danske scene.

Det skriver Soundvenue.

Sangen er en gammel klassiker, og med det nye samarbejde får den ikoniske sang dermed et særpræget tvist.

Siden Medina teasede en Pt. 2 af den berømte sang på Instagram, har mange efterfølgende spekulerede over, hvem der mon kunne gemme sig bag den specielle gæst.

Spekulationerne i kommentarsporet har omfattet alt fra musikere som Tobias Rahim, Artigeardit, Rick Ross, L.O.C. til Tessa.

Opfølger af sang

Det drejer sig om sangen Rick Ross, som blev udgivet tilbage i 2009. Sangen var en del af hendes andet studiealbum Velkommen til Medina.

På Instagram teasede Medina med et kryptisk Instagram-opslag, hvor der stod: ‘Part 2′ er på vej. Rick Ross pt. 2’ feat. ????’.

Nu, 15 år efter udgivelsen af Rick Ross, er en nyere version af sangen åltså endegyldigt bekræftet. Tilmed skulle nogle fra kommentarsporet vise sig at have ret i deres antagelse.

Første samarbejde

Det bliver nemlig stjernerapperen, Tessa, der skal ledsage Medina i den nye udgave af den 15 år gamle sang.

Tessa har ligeledes været aktiv på Instagram i forbindelse med offentliggørelsen. Her har hun delt en story, hvor hun teaser med en forkortelse af Rick Ross, Pt. 2RRP2.

Med sangen Rick Ross Pt. 2 vil det i givet fald være Medina og Tessas første samarbejde. Tidligere har Medina dog også arbejdet med andre rappere som blandt andre Artigeardit, D1ma, Gilli og Kidd.

I sin tid var Rick Ross ikke et synderlig succes, men den har med tiden opnået fornyet popularitet. Nu er sangen Medinas fjerdemest streamede sang på Spotify.

For nylig annoncerde rapperen Kesi sin største solokoncert til dato. Det finder sted i Royal Arena.