Massiv udrykning til strand

Onsdag aften er politiet rykket massivt ud til en strand, hvor man er i gang med at lede efter spor. Både politibetjente og hundepatruljer er ankommet og et større område er spærret af.

Politiet er rykket ud efter en anmeldelse om et ‘mistænkeligt forhold’. Man er i gang med at søge efter spor i et større område omkring stranden.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til BT.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Vi undersøger for spor”, lyder den korte besked fra politiet.

Vagtchefen kan ikke fortælle mere om, hvad man præcist arbejder på, men der er ikke foretaget nogen anholdelser i forbindelse med aktionen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om personskade i forbindelse med aktionen på Gudmindrup Lyng strand i Odsherred, har vagtchefen ingen kommentarer.

Samme dag er politiet rykket ud til en voldsom ulykke, hvor 14 personer er involveret. Ni af dem er børn.

Presse-fotos.dk følger sagen…