Mange narko- og spritbilister taget i nat: Flere kørte galt

Adskillige narko- og spritbilister blev i nat pågrebet af politiet i en bestemt politikreds. Flere af dem var kørt galt.

Kørt i grøften, ramt en træstolpe og kokain i handskerummet.

Det er bare nogle af de hændelser, der fandt sted i nat i Nordsjællands Politikreds.

I døgnrapporten for tirsdagen beskriver politikredsen adskillige sager.

Spritstiv 80-årig kører i grøften

I Gribskov Klokken 10.56 fik politiet en anmeldelse fra en borger, der kunne fortælle, at en billist, som kørte på Kildevej, var kørt i grøften. Da politiet kom til stedet, alkoholtestede de den 80-årige mand, som havde en promille godt over det tilladte. Efterfølgende fik han taget en blodprøve, som endeligt kan fastsætte hans promille.

Sådan skriver politikredsen i døgnrapporten.

Godt bedugget 44-årig påkører træstolpe

En 44-årig mand fra Snekkersten blev i går klokken 16.14 anholdt for spirituskørsel på Gl. Strandvej 50 m. øst for Humlebæk Strandvej. Forinden havde han påkørt en træstolpe i forbindelse med en vej indsnævring lige som hans venstre forhjul var ødelagt, så det kørte på fælgen. Da han blæste i alkometret viste det en promille et godt stykke over det tilladte. Han fik efterfølgende taget en kontrollerende blodprøve.

Sådan skriver politikredsen i døgnrapporten.

32-årig uden kørekort på coke

En 32-årig mand fra København blev i går klokken 19.45 anholdt på Store Rørbækvej. Han havde sat sig ind i en bil selv om han var påvirket af hash og kokain og på trods af, at han havde fået taget sit kørekort. I bilen lå der desuden en lille mængde kokain i en pose samt tre klumper hash. Han fik efterfølgende taget en blodprøve, som præcist kan bekræfte hans promille. Da den 32-årige mand flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Sådan skriver politikredsen i døgnrapporten.

Ikke appelsinfri svensker

Klokken 01.14 stoppede politiet en 24-årig mand fra Malmø på J. F. Willumsens Vej. En narkometertest viste, at han var påvirket. Og da det også blev konstateret, at han kørte uden kørekort, og at det ikke var første gang det var tilfældet, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation. Dette ville han dog gerne have en domstol til at forholde sig til.

Sådan skriver politikredsen i døgnrapporten.

I nat foregik et muligt knivstikkeri på Vestegnen, hvor en blev kørt på hospitalet med eskorte. Presse-fotos.dk var til stede, hvor flere personer var aggressive over for politiet efterfølgende. Læs historien her.