Mand i kritisk tilstand efter fald fra stillads

Arkivfoto

En 59-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han faldt tre en halv meter sent fredag aften.

Det skriver Nordjyske.

Ulykken skete på en ejendom nord for Thisted kort før midnat, hvor manden besøgte familie.

Jens Claumarch, som er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, siger til Nordjyske, at manden var kravlet op på en kvist på huset, hvor der var set flagermus.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BESLAGLÆGGELSE AF 21.000 PUFF BARS VAR ULOVLIG

Han faldt ned fra et stillads, som var tre en halv meter højt og landede på en træterrasse, fortalte vagtchefen til mediet tidligt lørdag morgen.

Manden er ifølge Nordjyske blevet indlagt på Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.