En højresvingsulykke har kostet en ældre mand livet. Han blev påkørt af en lastbil, da han kom cyklende i Roskilde
En 86-årig mand fra Roskilde er torsdag eftermiddag afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i krydset mellem Industrivej og Østre Ringvej i Roskilde.
Ifølge den indledende anmeldelse var manden muligvis fastklemt under lastbilen, som han blev ramt af, da han kom cyklende i samme retning som det store køretøj.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
‘Både en ædru hviderussisk chauffør og lettisk lastbilvogntog er i politiets varetægt indtil svar på rutineblodprøver fredag,’ lyder det fra politikredsen på det sociale medie X.
En bilinspektør har samtidig afsluttet sine undersøgelser på ulykkesstedet.
SE OGSÅ: KVINDE FUNDET DØD I Å
Presse-fotos.dks udsendte oplyste tidligere, at en ambulance med udrykning var afgået fra stedet – andre vidner har senere oplyst, at politimotorcykler til eskortekørsel stødte til.
Østre Ringvej er igen åben for trafik i begge retninger.
Presse-fotos.dk følger sagen …