Mand død efter brand på gård

– Vi er lige nu mange folk på opgaven, men det er vigtigt for mig at pointere, at intet tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, siger vagtchefen til Skive Folkeblad.

En mand er mandag fundet død efter en brand på Brøndum Kirkevej ved Brøndum.

Det oplyser Andreas Bang Andersen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til Skive Folkeblad.

Politiet oplyser ifølge mediet, at branden er slukket.

Det fremgår ikke, om den afdøde er ejendommens eneste beboer. Det fremgår heller ikke, hvor beskadiget bygningen er, eller hvordan politiet mener, at branden er opstået.