Mand amok: Kastede 25 kanonslag ud i byen

En 54-årig mand fra Aars gik tirsdag aften helt amok og kastede med 25 kanonslag omkring Himmerlandsgade i Aars.

“Vi sender to patruljer ud, og de finder den her mand, som erkender, at han har kastet 25 kanonslag i byen,” siger politiassistent Anders Kammer, Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.

Politiet fik to anmeldelser om kanonslag i Aars. Den første kom kl. 19.04. Den anden kom kl. 21.33.

LÆS OGSÅ: Bilist anholdt: Kastede med kanonslag

Til presse-fotos.dk siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, at der ikke umiddelbart er nogen forklaring på, hvorfor manden kastede med kanonslagene.

Den 54-årige bliver som minimum sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Politiet vil undersøge, om der er sket skade på noget i forbindelse med kasteriet. Er der dét, vil politiet udvide sigtelsen til også at omfatte hærværk.

Arkivfoto