Lyn rammer fodbolddrenge: Tre alvorligt skadet

Otte teenagere er kommet til skade, tre meget alvorligt, da et lyn torsdag aften slog ned i et træ ved en fodboldbane på Lidingö lige nordøst for Stockholm.

Det var drenge, som var i gang med at træne, da et uvejr trak ind over fodboldbanen.

Det rapporterer tv-stationen SVT.

De tre svært tilskadekomne blev tilsyneladende ramt af lynet.

– I alt otte personer er blevet overført til hospitalet, tre med alvorlige skader, siger en talskvinde for for region Stockholm.

Redningsleder Berry Levis siger, at han aldrig før har deltaget i noget lignende.

To af de tilskadekomne var bevidstløse, da redningstjenesten nåede frem.

Det var formentlig også de to, som blev evakueret med ambulancehelikopter.

En talskvinde for Region Stockholm oplyser, at “de begge er alvorligt kvæstede”.

Det fremgår ikke, hvor gamle drengene er.

Politi og ambulance er fortsat til stede på stedet og tager sig af holdkammeraterne til drengene. De er i chok, fortæller lederen af fodboldklubben til TV4.

Byen Lidingö har åbnet fritidscentret Kulan i byen for dem, “der har brug for støtte eller lyst til at komme og tale”, skriver den på sin hjemmeside.

En mand er død efter ubehageligt færdselsuheld i en overhaling. Den modkørende kvinde er i kritisk tilstand. Presse-fotos.dk var til stede, da ulykken skete. Læs historien her.