En kvinde er lørdag morgen blevet bjærget op af vandet i livløs tilstand ved Svaneknoppen ved Svanemøllebugten i København.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på X.
Kvinden er i kritisk tilstand og er blevet kørt på Rigshospitalet, oplyser Københavns Politi til Ritzau.
Hendes identitet er tidligt lørdag morgen ukendt, og de pårørende er endnu ikke underrettet.
Politiet modtog anmeldelsen om den livløse kvinde i vandet lørdag morgen klokken 05.54.