Nye tal viser en markant stigningen i sygdommen, der involverer omkring en million danskere – 180.000 af os alvorligt ramt. Nu advares der om flere sygemeldinger og alvorlige konsekvenser for arbejdsstyrken
”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til. Det kan resultere i et kæmpe boom af sygemeldinger og i værste tilfælde langt flere endegyldige tilbagetrækninger fra arbejdsmarkedet, end vi allerede ser, og som vi som samfund kan holde til.”
Sådan fortæller Tomas Kepler, der er formand for 28 fagforbund med en halvmillion medlemmer i hovedorganisationen Akademikere onsdag aften.
Og der er en helt særlig grund til, at formanden er chokeret og i den forbindelse er ude med en stærk advarsel til danskerne.
Det skyldes, at en sygdom er fuldstændig eksploderet i landet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er stress, der er blevet et voksende problem i Danmark – så stort, at der nu for alvor slås alarm.
Omkring en million danskere på arbejdsmarkedet har et bekymrende højt stressniveau, mens cirka 180.000 af os har så alvorlige symptomer, at det ifølge Lægehåndbogen er behandlingskrævende med akutte tiltag som eksempelvis sygemelding.
De spritnye tal fremgår af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, skriver organisationen Akademikerne.
I 2013 var 13,4 procent af arbejdsstyrken ramt af stress. I 2025 var andelen steget til 33 procent.
Bekymringen omkring den markante stigning i stress hos danskerne deles også af pensionskasser, der oplever et historisk højt antal danskere, som forlader arbejdsmarkedet af mentale årsager som stress.
Ifølge Arbejdstilsynet angiver 90 procent af de stressramte, at forhold på jobbet er en direkte eller medvirkende årsag til deres stress.
”Stresssygen i Danmark kan bedst beskrives som en rullende snebold. Tiltagende flere er påvirkede af symptomer, der ubehandlede kan ende i sygemeldinger og i de værste tilfælde flere og flere evnen til helt at gå arbejde. Hvis vi ikke får knækket kurven, risikerer vi at svække arbejdsstyrken så markant, at det påvirker økonomien til vores fælles velfærd og sikkerhed,” siger Tomas Kepler.
Forud for forhandlingerne om et nyt velfærdsforlig vil regeringen indgå en trepartsaftale, der blandt andet skal finde løsninger på at nedbringe stress og mindske sygefraværet, skriver Akademikerne.
”Her glæder vi os til i Akademikerne at bidrage med løsninger. Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind med bedre forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladserne, da det er kilden til stress for mange. Det håber jeg, at også arbejdsgiverne er indstillet på at tage ansvar for,” siger Tomas Kepler.

