Livløs krop løftes ud i sort body bag

En person er blevet fundet død på en lejlighedsadresse. Politiets teknikere arbejder nu på stedet, mens et lig er blevet løftet ud i en body bag

Tirsdag omkring middag modtog politiet et uhyggeligt alarmopkald fra en stuelejlighed, hvor en person havde fundet et livløst menneske.

Betjente og teknikere i blå dragter vrimlede efterfølgende til stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet.

Ved 18-tiden kunne vidner se på, mens en afdød person blev båret ud af opgangen i en sort body bag og lagt ind i et Falck-køretøj, som kørte bort.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Politiaktionen foregår på Gammelhavn i Vejle, og det meste af dagen har Sydøstjyllands Politi ikke haft mange oplysninger til offentligheden.

Her til aften kan politiet dog fortælle, at man er blevet en anelse klogere.

“Jeg kan bekræfte, der har været et dødsfald på en adresse, men ikke sige så meget mere. Der er ikke noget, der tyder på, der ligger noget mistænkeligt bag,” siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Mads Flansmose.

Kort efter klokken 18.00 har politiet forladt adressen, men døren af blevet forseglet af teknikerne.

Den videre efterforskning vil nu pågå, mens der også skal foretages en obduktion af afdøde.

Sydøstjyllands Politi har ikke delt oplysninger om den dødes køn eller alder.

Presse-fotos.dk følger sagen …

En mand med demens har tæsket en 99-årig kvinde til døde. Læs den frygtelige historie her.

Illustrationsfoto