Politiet bekræfter nu, at liget af tre mindreårige børn og en mand er blevet fundet i et hus lørdag
Lørdag omkring klokken 13.15 fandt britisk politi tre børn og en mand døde i en ejendom i Staines-Upon-Thames, der ligger i den vestlige del af London.
Alle børnene var under fire år gamle og var i familie med den afdøde mand.
Det oplyser det britiske medie Sky News.
Ifølge naboer til gerningsstedet er familien polsk.
Politiet oplyser, at børnenes mor sammen med andre pårørende er blevet orienteret om dødsfaldene, og derfor nu modtager psykologhjælp.
Inden for den kommende uge vil der blive foretaget obduktioner, som skal klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tidligere har politiet i England været i kontakt med den afdøde mand angående forhold i familien, og det vil nu blive undersøgt nærmere.
På nuværende tidspunkt mener politiet ikke, at andre end de afdøde personer er involveret i sagen.
Det oplyser kriminalkommisær Gareth Hicks, som står i spidsen for efterforskningen.
“Det er en virkelig tragisk hændelse, og vi er i gang med en grundig efterforskning for at finde ud af, hvad der præcist skete,” siger han.