Lig flyder rundt i sø – ny opdatering i skræmmende sag

Lige af en mand er blevet fundet i en slotssø – nu kommer politiet med en opdatering i den mystiske sag

Fredag formiddag fandt tilfældige borgere en død mand i Slotssøen ved Frederiksborg Slot i Hillerød.

Liget af manden er endnu ikke blevet identificeret, og politiet står mere eller mindre på bar bund, lyder det fra vagtchef Rune Mandrup.

“I første omgang satte vi vores egne lokale teknikere og en retsmediciner på sagen, men da de ikke kunne udelukke, at der ligger en forbrydelse bag, blev NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center, red.) tilkaldt,” fortæller Rune Mandrup til Sjællandske Nyheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politi og indsatsleder er til stede kort efter fundet

Lørdag er Nordsjællands Politi stadig ikke bekendt med, hvordan manden er endt i søen – og selv om politiet ikke med sikkerhed ved, hvem han er, har de en formodning om hans identitet.

Nordsjællands Politi tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at manden er endt død i søen som følge af en forbrydelse.

Lørdag har der stadig været afspærret omkring findestedet ved Frederiksborg Slot.

“Vi skal have nogle hunde ned og søge af på området i løbet af dagen for at lukke de løse ender, der måtte være,” siger Rune Mandrup til Sjællandske Nyheder.

Nordsjællands Politi forventer at melde mere ud, når teknikerne har identificeret den døde mand.

Der foregår en massiv politiaktion på en gade i København, hvor mange betjente har trukket både skjold og autmatvåben. I den forbindelse har Presse-fotos.dk været i kontakt med politiet for at blive klar over de nærmere detaljer. Læs dem her.