En lastbil har netop påkørt et vejskilt, hvilket har ført til en lukning af et stort kryds
Politiet er mandag eftermiddag ved 14-tiden rykket ud til krydset mellem Silkeborgvej og Ringgaden i Aarhus, hvor der er sket et færdselsuheld.
Her er en lastbil kørt ind i et højt vejskilt og har i den forbindelse sat sig fast under.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Både lastbil og skilt skal fjernes, og det kan tage lidt tid,’ lyder det fra Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Politikredsen oplyser, at ingen personer er kommet til skade under sammenstødet.
På nuværende tidspunkt er der ingen tidshorisont for, hvornår krydset genåbner.