En 60-årig man sidder mandag på anklagebænken i Retten i Sønderborg, hvor han er tiltalt for at stikke sin ekskæreste i halsen med en steakkniv.
Drabsforsøget fandt sted den 27. januar i år ved jobcentret i Aabenraa, skriver SE og HØR, som har fået aktindsigt i sagen.
“Du skal blive liggende, så tager det kun to minutter at bløde ihjel.”
Det var beskeden fra den 60-årige mand efter kvinden lå blødende på fortovet efter flere stik i halsen. Om formiddagen cirka klokken 11.15 opsøgte manden den forurettede kvinde med ordne “Nu skal du dø” eller lignende.
LÆS OGSÅ: SIGTET FOR DRABSFORSØG PÅ 52-ÅRIG KVINDE
“I første omgang har anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi tiltalt den 60-årige mand for forsøg på manddrab – han er derudover subsidiært tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter”, skriver mediet.
Med denne tiltale er det nu op til retten at afgøre, om manden ville dræbe kvinden eller om han skal dømmes for grov vold i stedet.
Jobcentrets medarbejder blev efterfølgende tilbudt psykologhjælp og politiet har fortalt, at overfaldet ikke bundede i kvindens arbejde på jobcentret. Politiet kan dog oplyse, at de to personer havde en relation til hinanden.
Da manden blev anholdt i januar, nægtede han sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte trusler mod kvinden.
Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen, som han blev præsenteret for mandag