Kulturpas: Snart kan disse unge få 2.000 kroner gratis af staten

43.000 udsatte unge får mulighed for at bruge kulturpas til sport, kultur og fællesskaber som led i regeringens nye initiativ.
43.000 udsatte unge får mulighed for at bruge kulturpas til sport, kultur og fællesskaber som led i regeringens nye initiativ.

43.000 udsatte unge får mulighed for at bruge kulturpas til sport, kultur og fællesskaber som led i regeringens nye initiativ.

Den danske regering har onsdag landet en aftale om kulturpasset med et flertal i Folketinget. Regeringen har således indgået en aftale med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

Dermed vil 43.000 unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse eller beskæftigelse over 18 timer om ugen få et digitalt betalingskort med 2000 kroner til rådighed.

“Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.

SVM-regeringen meldte allerede ved sin regeringsdannelse i december 2022, at de ønskede at introducere et kulturpas for udsatte unge.

Forsøget vil i første omgang kører til og med 2026.

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Udsatte unge får adgang til sport, kultur og fællesskaber

Her kan udsatte unge eksempelvis bruge kulturpasset til at få en billet til en fodboldkamp eller selv dyrke sport. Derudover kan de eksempelvis besøge kunsthaller, gå til rollespil, tage på højskolekurser eller gå i biografen.

Det kommende kulturpas kommer til at køre gennem to forsøg, hvor det digitale betalingskort vil fungere som det ene. Her skal et nationalt partnerskab hjælpe unge udsatte med at finde nye fællesskaber.

Organisationer inden for dansk kultur- og idrætsliv skal således finde unge og sørge for, at de kan finde kulturelle oplevelser, der passer til dem.

Det andet forsøg handler om at etablere op til 15 længerevarende forløb for grupper og unge. Med kultur, fritid og idræt skal de hjælpes ind i beskæftigelse og øget trivsel.

Forsøget skal trække på erfaringer fra eksisterende forsøgsordninger i landet.

Der blev på finansloven for i år afsat i alt 140 millioner kroner til og med 2026 til forsøget med kulturpas.

Det ikoniske New Yorker-band har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere verden over. Nu kommer de til Danmark.