Kraftig røgudvikling fra brand i værksted

Flere brandbiler og politipatruljer er onsdag aften rykket ud til Refshalevej i København, hvor der er udbrudt brand på et værksted.

Mandskabet har netop fået styr på branden, som også resulterede i kraftig røgudvikling ved værkstedet. Derfor måtte brandvæsnet hejse stigen, så man kunne få det fulde overblik over situationen.

Det fortæller vagtchefen hos Københavns Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: VEJDIREKTORATET ADVARER: TRAFIKKAOS PÅ VEJ

“Der er tale om en lille brand, men der har været en del røg på stedet. Heldigvis er der nu kommet styr på situationen og der er ikke tale om personskade eller fare for hverken personer eller de omkringliggende bygninger”, siger Dyre Sønnicksen fra Københavns Politi.

Der er nu helt slukket og beredskabet er i gang med at pakke sammen.