Kommer du fra Sverige? Må jeg se dit pas?

Politiet gennemførte fredag aften en paskontrol på biler, der kom over Øresundsbroen fra Sverige, og som herefter svingede ad Amager Strandvej i Kastrup.

Paskontrollen er del af den skærpede kontrol, som regeringen har indført på grund af et højere trusselsniveau. Dette trusselsniveau er blevet højere på grund af de afbrændinger af muslimernes hellige bog, Koranen, som har fundet sted adskillige gange her i landet i den seneste tid.

LÆS OGSÅ: Igen fast politibemanding ved største grænseovergange

Også ved Danmarks grænse til Tyskland er der indført øget kontrol med, hvem der kommer ind i landet. Det samme gælder ved eksempelvis Rødby og Gedser, hvor der er færger til Tyskland – samt på Bornholm, i Grenå og i Frederikshavn, hvor der er færger til Sverige.