Knivstikkeri nær metrostation: Politiet anholder 16-årig i sagen

Københavns Politi har for nylig udsendt en pressemeddelelse, hvor de informerer om anholdelsen og sigtelsen af en 16-årig dreng i forbindelse med et knivstikkeri ved Lergravsparkens metrostation.

Her blev en 18-årig mand påført adskillige knivstik, der dog ikke medførte livstruende skader.

Efter en intensiv efterforskning rettede politiet fokus mod den 16-årige, som blev anholdt mandag.

Den unge mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.