Kemikalie-udslip i lufthavn

Der er mandag ved middagstid sket et kemikalieudslip i Aalborg Lufthavn på Lufthavnsvej i Nørresundby.

Nordjyllands Beredskab skrev i første omgang på Twitter:

“Station Aalborg er kørt til Bygningsbrand Industri på Ny Lufthavnsvej. Meldingen lyder på ild i bygning med kemikalier Giv plads til udrykningskøretøjerne.”

Senere lød det:

“Der er ikke brand på stedet, men der er tale om et kemikalie udslip. Vi er fortsat på stedet i længere tid.”

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix, siger til presse-fotos.dk:

“Der er sket en kemisk reaktion i et varmelegeme under noget kaustisk soda. Men der er ingen fare på færde, og alle kan komme til lufthavnen nu uden problemer.”