Vestmotorvejen er tirsdag eftermiddag fuldstændig spærret i østgående retning i forbindelse med et færdselsuheld
Der er lige nu mange kilometer kø på E20 Vestmotorvejen i retning fra Ringsted mod Køge som følge af et uheld på motorvejen omkring klokken 13.20.
Uheldet er sket mellem rasteplads Salby og motorvejskryds Køge Vest. Bilister møder dog køen omkring syv kilometer før.
Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet tidligst er overstået klokken 16.40.
‘Kødannelse, forlænget rejsetid af ubestemt varighed,’ lyder det fra Vejdirektoratet.
Presse-fotos.dk er endnu ikke bekendt med eventuel personskade.
Af billeder fra uheldsstedet fremgår det, at mindst en personbil og en bil med en trailer har været involveret i uheldet.
Køen strækker sig klokken 14.44 omkring syv kilometer fra uheldsstedet. I modsatte vejbane er der også opstået en såkaldt ‘kigge-kø’, skal bilister være opmærksomme på.
SE OGSÅ: SIGTELSE: 20-ÅRIG STAK MAND NED MED FLERE KNIVSTIK
OPDATERING 14.40:
Et spor er nu farbart forbi uheldet. Man skal dog stadig forvente mange kilometers kø på strækningen.
Der er nu også opstået et uheld i modsatte vejbane som følge af kigge-køen. Læs opdateringen her.